Vorupør Havbåde har overtaget Kystredningstjenestens pensionerede redningsbåd MRB 31, som blev taget ud af tjeneste i september 2023.
Den er fortsat fuldt funktionsdygtig, og vi arbejder derfor på at kunne tilbud tilbyde alle interesserede en sejltur langs kysten med det imponerende klitlandskab i Nationalpark Thy.
Det sker med udgangspunkt fra Vorupør Landingsplads, hvor båden søsættes og hales op igen med Vorupør Fondens ophalerspil.
Ifølge Søfartstyrelsen er det en forudsætning for sejlads med passagerer at båden omregistreres til fritidsbåd og i så fald kun anvendes til sejlads for medlemmer.
Nærmere information, når disse ændringer er faldet på plads.
Dog i en lidt mindre udgave end tidligere.
13. april 2024 afleverede Emil Brehmer fra Trelde Næs ved Fredericia resultatet af flere års arbejde til Vorupør Museum, nemlig en model af den navnkundige fiskerbåd T82 Thabor, som han selv har bygget.
Modellen er bygget i størrelsesforholdet 1:18, og er 65 cm lang og 58 cm høj.
Emil fattede interesse for Thabor under et besøg i Vorupør for flere år siden og meldte sig herefter ind som medlem af Vorupør Havbåde, der havde overtaget båden fra Vorupør Museum.
Desværre lykkedes det ikke i første omgang at skaffe midler til at få båden restaureret og den blev derfor flyttet for to år siden flyttet til bådbyggeriet i Slettestrand for at indgå i et samlet projekt. Emil Brehmer var med til at forberede flytningen ved at foretage opmåling og tage både fotos og video.
På billedet ses Emil Brehmer overdrage modellen til museets medabejder, Christina Gjørup Madsbøll. (Foto: Jimmy Munk Larsen)
Lørdag den 21. maj 2022 kunne Vorupør Havbåde omsider præsentere sin nyeste båd på Vorupør Vorupør Landingsplads, hvor flere hundrede var mødt op for at byde den velkommen.
Den blev i 1969 afleveret som den sidste nybygning fra N. P. Thomsens Bådbyggeri i Vorupør til en fiskeskipper i Nordjylland med navnet Vitta Frøkjær. Foreningen købte den i juli 2021 af et konkursbo efter en fiskeskipper i Løkken, hvor den har været anvendt til erhvervsfiskeri indtil februar 2021 med navnet FN 427 Michell.
Ved ankomsten til Vorupør fik den nyt navn, opkaldt efter en tidligere Vorupørbåd, T268 Viking, som endte sine dage i Thorup Strand. Dåben var overladt til Else Flytkjær, Strandby, enke efter bådens første ejer, Kaj Flytkjær,og deres søn, Jimmy Flytkjær, som senere overtog båden og derefter solgte den til en skipper i Frederikshavn. Her var den hjemmehørende indtil den i 1980 blev solgt til Løkken.
I første omgang blev båden fragtet til i Slettestrand, hvor bådbygger Peter Madsbøl og hans elev René udskiftede af en stor del af klædningen. Det var en bekostelig affære, som alene er muliggjort af en bevilling af EU-midler på 284.000 kr. fra LAG Thy-Mors.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Europa investerer i landdistrikterne.
Bevillingen fra LAG Thy-Mors dækker op til halvdelen af de forventede udgifter. Resten dækkes af foreningens medlemmer og tilskud fra private fonde, herunder Sportgoods Fonden og Nordea Fonden.
Den fremtidige drift og vedligeholdelse er overladt til medlemmer af Vorupør Havbådes bådelag, hvis medlemmer til gengæld får mulighed for at anvende båden til fritidsfiskeri på Nordsøen, og efter aftale med Vorupør Fonden får mulighed for at anvende fondens ophalerspil på Vorupør Landingspladfs til søsætning og landing.
Bådelaget råder i forvejen over båden "Simon", der blev bygget på N. P. Thomsens Bådbyggeri i 1958. Også den har gennemgået en større renovering.
Se indslag om restaureringen af T268 Viking fra TV/Midt-Vest
Læs artikel om projektet i Nordjyske
Grethe & Jørgen P. Bornerups Fond i Thisted har bevilget 25.000 til Vorupør Havbåde til den fortsatte restaurering af den gamle havbåd Simon.
Ægteparret Bornerup var ejere af en række lokale tømmerhandler, der i dag indgår i Tømmergaarden A/S i Nykøbing.
Fonden har i 2020 tilgodeset 17 lokale aktiviteter, som samlet modtager 272.000 kr. Seks af dem tildeles de største portioner på 25.000 kr.
Vorupør Havbåde gennemførte 1. april 2024 sit ordinære årsmøde med 15 deltagere. Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
Der venter store oplevelser og helt sikkert også mange fisk til de 26 medlemmer af Vorupør Bådelag, som nu kan drage på togt med deres fælles fiskebåd på Nordsøen.
Men der endnu plads til yderligere medlemmer, som kan få del i fornøjelsen.
Vi forventer i løbet af i år at kunne tilbyde 5-6 ture med op til 12 deltagere ad gangen.
Turene udbydes via SMS efter princippet "først til mølle" og så efter tur.
Hvor længe tør du vente?
Læs mere om vilkår for at være med i bådelaget her.
Desværre fik bestyrelsen også i 2018 afslag fra Skibsbevarings Fonden om et rente- og afdragsfrit lån til restaurering af T125 Ebenezer, som vi overtog fra fhv. fiskeskipper Børge Thomsen, Vorupør.
Båden blev i 1984 leveret til Vorupør fra Løgstør Værft, hvorfra den nye ejer Finn Nielsen har givet det billigste tilbud på restaureringen.
Fredag den 29. april 2016 lykkedes at få T125 ud at sejle igen for egen kraft i mere end to timer.
Se videofilm fra turen her.
Med købet og restaurering af Viking erkendte bestyrelsen, at der næppe var mulighed for at få Ebenezer ud at sejle igen. Bestyrelsen bad derfor Skibsbevaringsfonden om at ophæve bådens status som bevaringsværdig hvorefter entreprenør Allan Thomsen påtog sig opgaven med at få båden skrottet.
• West Diesel, Esbjerg
• Landingspladsen ApS
• Vorupør Entreprenørforr.
• Profi Kommunikation, Skive
• Bjørn Søndergaard (logo)
• Agger Værft (maling)
• Hanstholm Elektronik A/S
• J. Hundahl A/S, Thisted
Vorupørs første havbåd T82 Tabor har i en årrække fungeret som et slags vartegn for Vorupør for enden af Vesterhavsgade ned mod Landdingspladsen.
Den 24. april 2021 skiftede den tidligere museumsbåd adresse til Slettestrand, hvor Han Herred Havbådes Bådbyggeri forhåbentlig i løbet af nogle år får den sat i en sådan stand, at den atter kan komme ud at sejle. Det sker med støtte fra Skibsbevaringsfonden, som gerne ser båden bevaret som en del af vores kulturarv.
Vorupør Havbåde har sammen med Han Herred Havbåde påtaget sig at søge midler fra en række fonde til at få løst opgaven. Det bliver en dyr omgang!
Vorupør Havbåde fik den 5. maj 2020 tildelt 25.000 kr. fra Feriepartners Oplevelsespulje i 2020, hvilket var halvdelen af det beløb, der uddeles i lokalområde Thy.
Bestyrelsen havde søgt om beløbet som støtte til at overtage Vorupørs nuværende redningsbåd, MRB 31, som efter planen skulle udfases senere på året, men nu er udfasingen udskudt indtil videre.
Bureauleder Hanna Amdisen fra Feriepartner i Vorupør begrundede valget af Vorupør Havbåde som modtager af beløbet med indsatsen for at bevare bådene på Vorupør Landingsplads som et af de største trækplastre for byens og egnens turister.
En bevæget Bodil Harbo giver sin farfar Hans Nielsens båd sit oprindelige navn, "Simon", tilbage, flankeret af Simon Kollerup og Vorupør Havbådes daværende formand, Arnold Larsen (stående på dækket). Se flere billeder fra modtagelsen her.
Bente Krabbe Toftdahl, destinationschef for Sol og Strand var i 2019 den glade giver af de 25.000 kr. som bureaets lokale udlejere ved en afstemning havde tildelt Vorupør Havbåde som en lokal håndsrækning. Hun flankeres her af formand Anders Chr. Thomsen (t.v.) og kasserer Jens Utoft
Torsdag den 6. juli 2017 modtog formanden for Vorupør Havbåde, Arnold Larsen, en stor check på 25.000 kr. fra direktør for Spar Nord Bank Skive-Nykøbing, Mogens Sørensen, på vegne af Spar Nord Fonden, til at færdiggøre restaureringen af den gamle Vorupør-havbåd Simon, som foreningen for nylig fik tilbage til Vorupør Landingsplads.
De 25.000 kr. dækker hovedparten af udgiften til udskiftning af de elektriske installatiøner på båden. De blev beskadiget i forbindelse med at båden på et tidspunkt var delvist sunket.
Når elinstallationerne i løbet af et par uger er udskiftet, kan båden overdrages til det bådelag, der blev etableret søndag den 2. juli og nogle af foreningens medlemmer med driftsleder Niels Riis, Vorupør, som formand.
Bådelaget har foreløbigt 23 medlemmer, men har plads til max 40 medlemmer, der betaler et særskilt kontingent for at få mulighed for på skift at deltage i sejlture med båden. Der er plads til 12 deltagere på hver tur, inklusive skipper og bådsmand.
På billdet ses fra venstre bådelagets daværende formand Niels Riis, formanden for Spar Nords Bankråd for Skive-Nyking, Jørgen Andersen, Skive, Vorupør Havbådes formand Arnold Larsen og afdelingsdirektør Mogens Sørensen, Spar Nord Bank Skive-Nykøbing.
Økonomisk har restaureringen af kystbådene Simon og T268 Viking været en stor mundfuld, men heldigvis har foreningen allerede modtaget flere sponsorater, herunder
• 284.000 kr. fra LAG Thy-Mors
• 75.000 kr. fra Sportgoods Fonden
• 50.000 kr. fra den tidligere ejer, Arne Bækgaard, Bedsted
• 25.000 kr. fra Bornerup Fonden
• 25.000 kr. fra Sol & Strand feriehusudlejning
• 25.000 kr. fra Feriepartner Thy's aktivitetspulje
• 25.000 kr. fra Spar Nord Fonden
• 20.000 kr. fra Nordea Fonden, Liv i det lokale
• 15.000 kr. fra Thisted Forsikring (til Vorupørs ældste redningsbåd)
• 10.000 kr. fra Sparekassen Thy
• 10.000 kr. fra Varelotteriet (Thisted Handelsstandsforening)
• Udskiftning af en defekt kølevandspumpe (West Diesel A/S, Esbjerg)
• Udskiftning af en defekt brændstofpumpe (Profi Kommunikation, Skive)
• Maling til båden fra Agger Værft (udført af frivillige fra bestyrelsen, der også har renset båden)
• Nye zinkanoder til at hindre tæring (Knud Jessen)
• Ekstra indbetalinger op til 6.000 kr. fra flere medlemmer.
Desuden er restaureringen finansieret af medlemmer i form af rente- og afdragsfrie lån.
Med restaureringen af Simon og etableringen af bådelaget, som nu har gennemført sine første ture, har Vorupør Havbåde opnået sit første og vigtigste mål. Men der venter fortsat store opgaver:
Til dette formål har vi modtaget økonomisk støtte på henholdsvis 270 € og 720 € fra to forskellige grupper af trofaste tyske Vorupør-gæster. Det rækker til både dæksplanker, søm og maling.
Vi håber, at frivillige vil hjælpe med at udskifte det gamle dæk. Ring til Jens Utoft på tlf. 4046 8666 eller skriv på mail@vorupoerhavbaade.dk, hvis du vil give en hånd med.
Vi vil forsøge at skaffe midler til ovennævnte opgaver med ansøgninger til en række fonde, men det er ofte en forudsætning, at vi også sel vkan bidrage.
Vi håber derfor på din velvilje i form af et medlemsskab, hvor dit bidrag er et årligt kontingent!
2023 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2022 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2021 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2020 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2019 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2018 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2017 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
2016 Beretning • Referat • Regnskab • Budget
Kontakt til foreningen Vorupør Havbåde sket lettest via e-post